Varmeværkets generalforsamling udskydes

17. april 2020

Udskydelse af generalforsamlingen

 

Ølgod Fjernvarmeselskab a.m.b.a. har på baggrund af Corona-situationen og myndighedernes anbefaling valgt, at udskyde den generalforsamling, der ifølge vedtægterne skulle være afholdt senest den 30. maj.

Indkaldelse til generalforsamlingen udskydes, indtil myndighederne igen giver tilladelse til, at større forsamlinger kan samles, uden det medfører en smitterisiko. Når det igen er muligt at afholde generalforsamling, vil generalforsamlingen blive indkaldt med det varsel, som fremgår af vores vedtægter.

Udskydelse af generalforsamlingen får følgende konsekvenser:

  • Bestyrelsen forsætter indtil generalforsamlingen er afholdt, og der på denne bliver valgt en ny bestyrelse.
  • Bestyrelsen sikrer, at alle myndighedskrav fortsat overholdes – herunder indberetning til skat, krav vedr. udarbejdelse af regnskab m.m. overholdes.

Bestyrelsen og ledelsen af selskabet sikrer, at der fortsat kan leveres varme og varmt vand til vores kunder.

Selskabets bestyrelse og ledelse underrettes løbende af vores brancheorganisation Dansk Fjernvarme, der dagligt er i kontakt med de relevante myndigheder.

Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på tlf.nr. 75244188

 

Bestyrelsen