Fjernvarmen kommer til industrikvarteret

22. november 2022

Fjernvarme til industrikvarteret

Som følge af de kraftige stigninger i priserne på olie og gas, politiske ambitioner om udfasning af gas og som en reaktion på flere henvendelser fra virksomhederne i området har bestyrelsen for Ølgod Fjernvarmeselskab besluttet at etablere fjernvarme i industrikvarteret i Ølgod by. Projektforslaget er sendt i høring og forventes godkendt inden jul. Udrulningen forventes at finde sted i løbet af 2023 og 2024.

En tilslutning til fjernvarme handler ikke kun om økonomi, men også om udfasning af naturgas til opvarmning. Ølgod Fjernvarmeselskab leverer deklareret, 95% grøn fjernvarme. Hvilket også vil påvirke virksomhedernes egen grønne profil positivt!

Vi holder informationsmøde den 24/1 2023 kl. 14 her på Industrivej 9.

Se kort over området det drejer sig om og find ud af om din ejendom er omfattet af planerne.