Varsel om prisstigning

19. september 2022

Varsling af prisstigning på varmen fra 1/1 2023

Til vores forbrugere i Ølgod

Nok ingen er i tvivl om den situation hele Europa står i mht. de stærkt stigende brændsels- og energipriser.

Heldigvis bliver konsekvenserne på varmeværket ikke så voldsomme som man måske kunne frygte 😊

Men det betyder ikke, at vi undgår at blive berørt af de stigende priser på både el, flis, olie og gas …..

Vi ser ind i stigninger på alle typer af brændsel, også på flisen som er vores hovedbrændsel. Kombineret med de høje elpriser vi ser i øjeblikket, har vi valgt allerede nu at regne på budgettet for 2023 og varsler hermed en stigning i varmeprisen fra og med 1. januar 2023.

Prisen stiger fra de nuværende kr. 380 pr. MWh til kr. 600 pr. MWh (priserne er inkl. moms).

Hvad betyder sådan en stigning for den enkelte husstand?

Når man taler varmepris og sammenligning af disse plejer man at regne på et såkaldt ’Standardhus’. Det er er et hus på 130 m3 med et forbrug på 18,1 MWh årligt. Med den nuværende pris koster det kr. 11.516 at opvarme et standardhus i Ølgod og med den nye pris vil det komme til at koste kr. 15.498 årligt. Altså en stigning på kr. 3.982 om året eller knap kr. 332 pr. måned.

Skulle det i løbet af de næste 3 måneder vise sig, at prisen kan sættes lavere, end det ovenfor varslede bliver den naturligvis det.

Vi har billig varme i Ølgod og vi arbejder hele tiden på, at det skal blive ved med at være sådan 😊 Noget vi alle sammen kan gøre er at spare på de ressourcer vi har. Jo mere vi hver især skruer ned for forbruget af både varme og el, jo nemmere er det at få brændslerne til at slå til.

Find de 10 hotte spareråd via linket her. Det er også en god ide at holde øje med retur-temperaturen, det kan du læse mere om her. Husk at en høj returtemperatur koster gebyr til varmeværket!

Vil du følge med i dit forbrug, så husk at du har adgang til dine data via vores selvbetjeningsportal eForsyning. Du kan både hente den som app eller logge på i øverste højre hjørne her på hjemmesiden.

 

De varmeste hilsner

Dit varmeværk